TOMRA Food sorting machine

Hver enkelt fødevare tæller

TOMRA Food designer, udvikler og optimerer sensorbaserede sorterings- og dampskrællemaskiner samt integrerede efterhøstløsninger, der optimerer og styrker virksomheder inden for fødevareområdet. Vores mål er at forbedre den globale fødevareproduktion, gøre den mere sikker, maksimere fødevaresikkerhed og minimere fødevarespild.

Hver ressource tæller™

Vi leverer løsninger til fødevareproducenter, emballerings- og forarbejdningsvirksomheder over hele verden inden for bl.a. frugt, kartofler, proteiner, nødder, tørret frugt og grøntsager. Løsningerne udmærker sig ved en avanceret klassifikations-, sorterings-, skrælnings- og analyseteknologi, der hjælper virksomhederne med at øge deres omsætning og forbedre deres driftseffektivitet samt sikre fødevareforsyningen.

TOMRA Food råder over kompetencecentre, regionale afdelinger samt produktionsfaciliteter i USA, Europa, Sydamerika, Asien, Afrika og Australasien.

Vi forvandler den komplekse information, der indsamles af vores maskiner, til værdifuld og brugbar data, der bidrager til yderligere at øge effektiviteten.

Derudover styrker vi vores kunders forretning gennem deling af vores ekspertise inden for industriel fødevareforarbejdning og de specifikke udfordringer, der er forbundet med hver enkelt fødevarekategori.

Disse løsninger skaber bæredygtig værdi – nu og i fremtiden – fordi hver ressource tæller.

Takket være servicecentre og support over hele verden kan TOMRA Food tilbyde sine kunder en omfattende service, der sikrer, at du får den rette hjælp på det rette tidspunkt, så din virksomhed får succes.

Følg TOMRA Food på Facebook @TOMRA.Food, Twitter @TOMRAFood, Instagram @TOMRAFood og LinkedIn under TOMRA Food.

Du kan finde flere oplysninger på vores engelske hjemmeside