at gå i nul:
Sådan kan ambitiøse genanvendelsesmål bekæmpe global plastforurening
I dag finder kun 9 % af plasten vej tilbage til produktionscyklussen, efter at den er blevet smidt ud – langt fra det mål, som EU’s emballage- og emballageaffaldsdirektiv har sat (50 % af plasten skal genanvendes inden 2025 og 55 % inden 2030). På baggrund af den tredje forhandlingsrunde for FN’s traktat om plastforurening, hvor delegerede fra hele verden vil mødes i Nairobi, Kenya, for at drøfte traktatens vilkår, har TOMRA offentliggjort 10 anbefalinger, der bør overvejes.
En af TOMRA’s ti anbefalinger er at "Sikre specifikke ambitiøse obligatoriske genanvendelsesmål for højtydende systemer, der giver realistiske, strenge tidsfrister for alle lande på deres individuelle udviklingsstadie. Sæt et mål om en genanvendelsesrate på mindst 55 % for plastemballage. Det vil være med til at sikre, at ressourcerne bruges på effektive initiativer frem mod en bæredygtig cirkulær økonomi for plast."
For at opfylde traktatens mål om at bekæmpe plastforurening skal der fastsættes specifikke mål. Ambitiøse genanvendelsesmål har ikke kun vist sig at kickstarte effektive affaldshåndteringssystemer, hvilket gavner både cirkulær ydeevne og omkostningseffektivitet, men har også vist sig at hjælpe med at afstemme interessenternes interesser i både den private og offentlige sektor, sikre forudsigelighed og tilskynde til investeringer og innovation.
Meningsfulde genanvendelsesmål er en praktisk måde at overvåge fremskridt på og sikre løbende forbedringer af genanvendelsesgraden. De holder også regeringer og virksomheder ansvarlige for deres bæredygtighedsforpligtelser og tilbyder stærke incitamenter til at reducere eller eliminere høj lækage (mængden af plast, der ikke indsamles eller genanvendes effektivt) og ikke-genanvendelig plast.
Hvad udgør et meningsfuldt sæt af mål?
Vigtige kriterier for fastsættelse af genanvendelsesmål
Det er afgørende, at målene er sat højt nok til at motivere udviklingen og implementeringen af systemer, der effektivt kan håndtere alt plastemballageaffald efter forbrug – systemer som f.eks. pantsystemer og sortering af blandet affald kombineret med avanceret mekanisk genanvendelse, som kan finjusteres for at opnå endnu højere genanvendelsesrater, samtidig med at fordelene ved design til genanvendelsesinitiativer maksimeres. Klare definitioner af omfanget sammen med ambitiøse mål er grundlaget for vellykkede ordninger med udvidet producentansvar. De tilskynder producenter, der er ansvarlige for håndteringen af deres produkter og emballager, til at inkludere bæredygtighedshensyn i designfasen, så de kan nå de fastsatte mål. Hvis målene derimod er sat for lavt, er det sandsynligt, at kun eksisterende systemer med begrænset præstationspotentiale vil blive implementeret i stedet for at stræbe efter noget bedre.
FN-traktaten om plastforurening bør indeholde en ramme, der gennemgår og reviderer disse mål inden for realistiske tidsfrister. Her er nogle vigtige aspekter, der skal tages i betragtning, når der opstilles omfattende mål for plastaffald:
- Eksisterende infrastruktur i hver region samt typen af systemer og investeringer, der er nødvendige for at opfylde målene. I regioner med mindre etableret infrastruktur og eksisterende systemer kan implementeringen af effektive systemer være nemmere og hurtigere. Trinvist stigende mål over tid driver ikke kun investeringer i infrastruktur, men fremmer også innovation. Denne trinvise tilgang giver interessenterne den nødvendige tid til at tilpasse og opskalere deres indsats.
- Genanvendeligheden af forskellige typer plastemballage. Klare, ambitiøse og realistiske mål, der dækker hele spektret af plastmaterialer, er afgørende for at fremme udviklingen af genanvendelsessystemer og fremme redesign af produkter og emballage. Disse genanvendelsesmål bør skræddersys til alle emballageformater og integreres med mål for genanvendt indhold og indsamlingsmål, såsom at opnå en samlet indsamlingsrate på 100 % og en separat indsamlingsrate på 90 % for drikkevarebeholdere.
- Hvad tæller, og hvad tæller ikke i forhold til genanvendelse. Når plast indsamles, sorteres og genanvendes til råmaterialer til nye produkter og emballage, tæller det som genanvendelse. Energigenvinding bør derimod ikke klassificeres som genanvendelse.
- Klare definitioner af, hvordan resultaterne beregnes i forhold til genanvendelsesmålene. For at sikre nøjagtige data er det bedst at måle produktmaterialeudbyttet fra genanvendelsesprocessen i forhold til de samlede mængder, der markedsføres.
Meningsfulde mål fremskynder implementeringen af gennemprøvede systemer til bekæmpelse af forurening
Regeringer har ikke råd til at bruge tid og penge på at implementere systemer, der ikke kan levere maksimale genanvendelsesrater og den mest markante reduktion i CO2-udledninger for at opfylde ambitiøse mål. Kombinationen af tre elementer, kendt som Holistic Resource System (HRS), giver dokumenterede resultater med globalt potentiale. HRS, der er designet til at maksimere miljømæssige og økonomiske fordele gennem genanvendelse, understøttet af stærke politikker for udvidet producentansvar, tilbyder et betydeligt potentiale for at opfylde og overgå målene så omkostningseffektivt som muligt, skabe markedssikkerhed, stimulere investeringer og i sidste ende overgangen til en cirkulær økonomi.
Holistiske ressourcesystemer integrerer:
- Pantsystemer, som giver forbrugerne et økonomisk incitament til at returnere almindeligt affald og giver meget højere plastindsamlingsrater sammenlignet med andre separate indsamlinger af de samme materialer
- Separat indsamling af organisk affald, tekstilaffald, e-affald, papir og glas (også kaldet kildesepareret indsamling)
- Og sortering af blandet affald, en tidligere underudnyttet proces, der kan redde begrænsede ressourcer fra husholdningsaffald ved at sortere og udvinde genanvendelige materialer, før de bortskaffes på lossepladser eller i forbrændingsanlæg, og, når den kombineres med avanceret mekanisk genanvendelse, skabe genanvendt plast, der næsten er så godt som nyt.
Når disse tre systemer implementeres sammen, kan de levere både høj ydeevne og omkostningseffektivitet for de enkelte lande på tværs af forskellige udviklingsfaser. Derudover kan de være med til at fremme en "retfærdig overgang" til en cirkulær økonomi – en overgang, der er retfærdig og gavnlig for alle, fra producenter og industri til kommuner og affaldssamlere.
FN’s traktat om plastforurening skal være færdig i 2024. Det er nu, at interessenter på tværs af plastværdikæden skal handle og støtte udviklingen af et virkelig effektivt instrument. Ved at opstille ambitiøse, men realistiske genanvendelsesmål, der gennemgås regelmæssigt og øges over tid, vil regeringerne have et incitament til at indføre systemer, der har vist sig at øge genanvendelsesgraden betydeligt og reducere plastforurening. I sidste ende kan denne bindende traktat have en enorm indvirkning på plastforureningskrisen i mange år fremover – lad os sikre, at indvirkningen er positiv og effektiv.